Dansk

Hvad er dansk? Dansk er det sprog, vi taler, læser og skriver i hverdagen. Som sådant er det fundamentet, som hele vores samvær og kommunikation bygger på. At kunne læse, skrive og formulere sig sprogligt er afgørende for ens trivsel og muligheder – personligt, socialt og uddannelsesmæssigt.

Mange af de unge, vi modtager i Brunmosegårds interne skole, har et betydeligt begrænset begrebs- og ordforråd i forhold til deres alder, såvel generelt som specifikt danskfagligt. Typisk har den unge ikke haft mulighed for at opbygge en automatiseret og rutinepræget tilgang til det at læse og skrive. Ofte er der også tale om egentlige læse- og stavevanskeligheder.

For at imødekomme dette, lægges niveauet i danskundervisningen naturligvis dér, hvor den unge selv står. Vi tager i første omgang udgangspunkt i den unges egen oplevede verden, med alt hvad det indebærer af erfaringer, tanker, personlig identitet, fremtidsforestillinger mm..

En af de første opgaver, som den unge møder, er at beskrive sig selv i fortid, nutid og fremtid. Udover de spændende perspektiver, der opstår ved at inddrage sig selv i en personlig fortælling, åbnes der som regel også op for et væld af områder med danskfaglig relevans: stave-, formulerings og systematiseringsudfordringer, grammatiske overvejelser, erindrings- og forestillingsøvelser, begrebsdannelse og identitetsbeskrivelse mm..

Projektet er dernæst – skridt for skridt – at opbygge og videreudvikle de forskellige sproglige basisfærdigheder, sådan at den unge i sidste ende bliver i stand til at forholde sig til den meningsfulde helhed (og forskel), der består imellem det læste, skrevne og talte sprog. Dette er en af de væsentlige forudsætninger på vejen frem imod en eventuel FSA (afgangsprøve) i dansk.

Danskfagets fire hovedområder er:

• Det talte sprog
• Det skrevne sprog – læse
• Det skrevne sprog – skrive
• Sprog, litteratur og kommunikation

Brunmosegård interne skole underviser efter folkeskoleloven. Undervisningen i dansk foregår derfor med henblik på undervisningsministeriets fællesmål. Det overordnede formål lyder:

Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

I dansk arbejder vi derfor ligesom i den almindelige folkeskole med forskellige litterære genrer (eventyr, noveller, digte, erindringer, romaner, avisartikler, hjemmesider mm.), film og kortfilm, radio, tv og internet, skriftlig fremstilling, mundtlig fremstilling, grammatik, stave- og retskrivningsøvelser mm..

Måden dette foregår på, kan være meget forskellig fra elev til elev. Nogle har behov for at arbejde meget systematisk inden for velafgrænsede områder med små sæt af opgaver. Andre kan arbejde mere selvstændigt med større, mere omfattende opgaver.

Hvis vi sammen med den unge vurderer, at der er en realistisk mulighed for at gå til/bestå FSA i dansk, arbejder vi systematisk hen imod dette. Prøverne består i:

• Læsning og retskrivning (30 min. + 60 min.)
• Skriftlig fremstilling (3½ time)
• Mundtlig dansk (40 min. forberedelse + 20 min. fremlæggelse/eksamination)

Pensum/opgivelser i mundtlig dansk lyder overordnet:

Opgivelserne skal omfatte 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af

ældre og nyere prosa og poesi og eventuelt drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større

fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden

for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion, fx kortfilm, kunstbillede eller tegneserie, og

eksempler på anden ikke-fiktion, fx tv-reklame, pressefoto eller hjemmeside. (Undervisningsministeriets bekendtgørelse)