Didaktiske overvejelser
Som udgangspunkt foregår undervisningen i forholdet 1 til 1 mellem lærer og elev. Begrundelsen herfor er, at den unge ofte har en negativ og forudindtaget holdning over for det at gå i skole og det at indgå i de sociale fællesskaber, som skolen danner rammer for. Dette bunder typisk i, at den unge har følt svigt og nederlag igennem sin skolegang.
Mange har erfaret, at hvis man ikke har kunnet være med fagligt, eller på fornuftig vis har kunnet indgå i grupper i skolen, så har man eventuelt kunnet begå sig på andre og mere uhensigtsmæssige måder: f.eks. ved at skabe negative situationer i forhold til omgivelser, lærere eller andre elever. Derfor er man måske blevet bortvist fra undervisningen, selv bortblevet fra skolen eller på anden måde blevet isoleret.
De faglige og sociale fællesskaber, der findes i den almindelige folkeskole, har i den unges verden udviklet sig til steder fyldt med problemer. Dette har medført en følelse af nederlag og svigt – den samme følelse, som den unge måske sideløbende har haft på hjemmefronten i forholdet til familie og voksne!
Opbakningen til vedholdende interesse for skolen har ofte ikke været til stede i hjemmet. Derfor er skolegangen i en tidlig alder måske blevet erstattet af andre relationer med ligesindede; eksempelvis misbrugs- og/eller kriminelle relationer. Konsekvenser af misbruget er indlæringsproblemer, personlige/familiære problemer og social udgrænsning.
Den unge mangler derfor ikke kun faglige færdigheder ved begyndelsen af opholdet på Brunmosegård, men også ofte i høj grad sociale. Det at gå i en folkeskole er jo en del af en almen opdragende og socialiserende proces. Den personlige identitet formes i særlig grad i teenageårene, hvor den unge skal finde sin egen retning. Folkeskolen har en opdragende effekt på børn og unge, som lærer at stå op om morgenen, lave aftaler (f.eks. lektier), deltage i fælles arrangementer, og de lærer konsekvenserne af ikke-overholdte aftaler at kende. Den verden, der ligger efter en 9. klasse, forventer, at et ungt menneske kan spille efter disse sociale retningslinjer.
Ved at have "fravalgt" skolen på et tidligt tidspunkt står den unge, som vi modtager på Brunmosegård, ofte uden nogen ideer om disse relationer. Dette udmønter sig bl.a. i en række konkrete problematiske adfærds- og tankemønstre: f.eks. i at man ikke kender nødvendigheden af at overholde aftaler, ikke kan læse andres signaler og derfor overskrider andre folks grænser, eller ikke kan se sin egen andel i et fælles socialt eller fagligt ansvar.
Ofte forekommer der en mangel på specifik faglig viden og generel almen viden. Dette bunder i en kombination af brudte skoleforløb, problemer og manglende opbakning i hjemmet, indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær.
Undervisningsformen 1 til 1 er med til at give den nødvendige ro og struktur for den unge. Vi tager altid udgangspunktet i den unges verden og faglige niveau. I begyndelsen vil den unge tit kun kunne overskue små, korte og veldefinerede skoletimer og opgaver, men med tiden kan det vise sig, at evnen til at arbejde mere selvstændigt og med større opgaver vokser og udvikler sig, i takt med at den unge bliver mere fortrolig med det at gå i skole og lære noget igen.
