Adfærdsobservation for at kunne tilrettelægge behandlingen og den sociale træning mest hensigtsmæssigt.
Vi arbejder dels med kognitive samtaleforløb/samtaleterapi gruppevis og individuelt, i forbindelse med kriminalpræventivt arbejde og misbrugsforebyggelse/behandling, herunder misbrugserkendelse. Dels miljøterapeutisk arbejde, der har til formål at drage omsorg for den unge.
At rumme den unge og hjælpe og støtte den unge i udviklingsprocessen. Dette via en meget individuel målrettet indsats, hvor den unge forstås ud fra hele dets livssammenhæng. Vi søger at mindske den unges (ofte) konfliktskabende adfærd. Dette gennem at forbinde den unges aktuelle adfærd og hans/hendes livserfaringer, således at den unges handlingsmønstre bliver sat i meningsfulde sammenhænge.
Kontaktpersonsrelationen er den bærende del i miljøterapien, med genopbyggelse af tillid til voksne, samt en målrettet indsats for etablering af et samarbejde mellem den unge, kontaktpersonen, familien og de eksterne samarbejdspartnere.
Alle deltager på lige fod i de daglige praktiske gøremål som; rengøring, madlavning m.m. i henhold til fastlagt ugeplan.
Der afholdes ugentligt beboermøde, hvor en medarbejder deltager. Her løses fællesproblemer, aftales ugeplan, fælles udflugtsmål og nye aktiviteter m.m.